Nyheder
Skal dit barn dykke til sommer? Så husk at bestille dykkermasken med styrke i god tid inden feriestart! Da masken skal speciallaves er der en leveringstid på ca. 10 dage.
Svømmebriller med styrke leveres fra dag til dag:-)
Min bog "Alma får briller" bliver læst af børn i hele verden. LINDBERG har valgt at oversætte bogen, så rigtig mange børn kan få gavn af historien om Alma, der fik briller.
Fiberklude er førstehjælp til fedtfingre
Det er frem med pudsekluden, hvis barnets brilleglas er dekoreret med fedtfingre eller fedtaftryk fra øjenbryn eller hud.
En fiberpudseklud rengør uden vand, fordi den suger fedtet til sig. Samtidig efterlader den glassene antistatiske efter pudsning.
Klister kræver vask
Is, sodavand eller leverposteg klæber, klistrer og binder sig til brilleglaset. Derfor kræver det enten brillerens, som indeholder sprit, der opløser fedtet. Eller lunkent vand med sulfo, som også er fedtopløsende.
Når I har vasket eller renset barnets briller, er det vigtigt at tørre dem med et stykke blødt bomuldslinned. Herefter kan man polere dem med en fiberklud.
Drop neglene og rengøringsmani
Rene glas er dejligt, men for meget rengøring er skidt.
Vasker man barnets briller for meget, kan gummidutterne ved næsebroen nemlig blive grønlige og grimme, da det kan trække legeringen ud af stellet.
Brug desuden aldrig negle til at fjerne snavs med, for det ridser i brilleglassets overfladebehandling.
(Kilde: Samvirke)
Vores dygtige leverandør af svømmebriller laver også svømmebriller med styrke beregnet til receptglas, der korrigerer for bygningsfejl m.v. Fås til både børn og voksne. Priserne begynder ved kr. 1195 - afhængig af brillestyrken.
Hvis du indsender receptdata til os, får du den nøjagtige pris på svømmebrillerne.
Husk: vi leverer svømmebriller og dykkermasker med og uden styrke til hele familien!
Uhmmm, cupcakes med briller!
I bogen "Alma får briller" bliver der bagt cupcakes med briller. Der er flere, der har spurgt mig om opskriften, og her kommer den.
Muffins med hindbær og hvid chokolade - 12 stk. (mindst)
150 g. smør
2 tsk. vaniliesukker
200 g. sukker
3 æg
325 g. mel
1 tsk bagepulver
1,5 dl. mælk
100 g hindbær
50 g hvid chokolade
Pisk smør, vaniliesukker og sukker, til det ikke knaser længere. Tilsæt æggene et ad gangen, og pisk godt igennem. Kom mel og bagepulver i blandingen, og rør det hele sammen med mælken. Til sidst rører du hindbærrene i dejen. Kom en skefuld dej i hver papirmuffinform (kom enten papirformene ned i en muffinsbageform, eller brug to papirforme ad gangen for at forhindre, at kagen løber sig en tur). Stik til sidst et stykke hvid chokolade ned i midten af hver muffin, og dæk det med dej med en finger. Bag kagerne i ovnen ved 200 grader i ca. 25 min.
Frosting med vaniljesmag
250 g flormelis
1 tsk vaniljeessens
75 g smør
2 spsk vand eller mælk
Evt. frugtfarve
Smuldr smørret i flourmelis og vaniljeessens. Tilsæt væsken en spiseskefuld ad gangen, og pisk det hele grundigt, til det bliver en let masse med stive spidser. Du får farvet frosting ved tilsætte et par dråber frugtfarve.
Pynt dine cupcakes:
Vi har først givet hver muffin et låg af marcipan (kan undværres). Rul marcipanen tyndt ud (brug flormelis, hvis den klistrer for meget), og stik runde stykker ud med et glas. Læg et på hver muffin, og kom så frosting oven på - det bliver flottest, hvis du bruger en sprøjtepose. Pynt til sidst med krymmel, sølvkugler og chokoladebriller.
Chokoladebriller:
Smelt chokolade over vandbad. Put den let afkølede chokolade i en pose - vent et par minutter. Klip et lille hul i posen og tegn chokoladebrillerne på bagepapir. Lad brillerne størkne før du putter dem på dine cupcakes.
TIP...
...Du kan let erstatte hindbær og hvid chokolade med 3 spsk kakao og stykker af mørk chokolade, og så har du uimodståelige choklolademuffins.
Vi har fået nye øjenklapper i på lager til børn. Øjenklapperne sidder tæt rundt om barnets brille.