Fragt 39 kr.
Fragtfrit ved køb over 400 kr.

no sv fi

×
 x 

Tom kurv
Indkøbskurv
Tom kurv

ojenplastre-barn-med-briller

 

 Vi har Danmarks største udvalg af 
seje øjenplastre og øjenklapper til børn!

altaltalt

Der kan være mange forskellige grunde til, at dit barn skal bruge øjenplastre, men oftest skyldes det skelen eller stor forskel i brillestyrken. Når der ikke kommer lige gode billeder til hjernen fra de to øjne, vælger hjernen at lukke af for billedet fra det ene øje. Derfor lærer det ene øje og hjernen ikke at se med dette øje, og øjet har brug for at blive trænet med et øjenplaster.
Det kan ofte være svært at få små børn til at bruge deres øjenplastre. Det er jo ikke rart at få dækket sit bedste øje til og med ét se dårligere! Heldigvis vænner børn sig hurtigt til dem, og hvis du gør træningen til en leg, går det hele meget nemmere.


Forklar dit barn, hvorfor barnet skal bruge øjenplaster. Undersøgelser viser, at børn, der får forklaret, hvorfor de skal bruge øjenplastre, har et "nemmere" behandlingsforløb. Læs f.eks. bogen "Alma får briller". I bogen får Alma briller og skal gå med øjenplaster.

 

  • 

Prøv selv at gå med et øjenplaster, så du kan sætte dig ind, hvordan det er for dit barn.
  • Lad hele familien tage øjenplastre på. Det sætter gang i fantasien hos dit barn, og der går sikkert ikke længe, før alle er forvandlet til sørøvere.
  • 
Giv yndlingsdukken eller yndlingsbamsenbamsen et øjenplaster på. 

  • Giv dit barn øjenplastret på, og giv det så lov til at lave noget, det godt kan lide – læse en bog, spille I-Pad eller se en tegnefilm. Det kan fjerne fokus fra øjenplastret.

  • Når dit barn bruger øjenplaster, er det en god idé at lave nærarbejde med barnet, da dette træner øjet bedst. Nærarbejde kan være perleplader, tegning indenfor stregerne, samle puslespil og lignende
  • Lad dit barn selv vælge motivet på øjenplastrene og hav gerne nogle forskellige motiver at skifte imellem.
  • Brug de brugte øjenplastre kreativt! Mal f.eks. en træstamme på et stort stykke karton og lad barnet klistre øjenplastrene på som trækrone. Eller forvandl de brugte øjenplastre til en lang slange på et stykke karton - kun fantasien sætter grænser!


Huden omkring øjet er meget sensitiv og derfor kan der forekomme milde hudirritationer, når barnet bruger øjenplaster.
Inden du sætter øjenplastret på barnets hud,  kan du prøve at sætte øjenplasteret på indersiden af din arm. Det fjerner noget af limen, så øjenplastret ikke klistrer så meget. Hvis du oplever rødme, anbefaler vi at smøre huden med en mild lotion eller creme uden parfume og parabener. Pas på, at dit barn ikke gnider det i øjnene!

Når du skal fjerne øjenplastret, kan du smøre vaseline uden på øjenplastret, og lad det virke 15 min, inden du forsigtigt tager øjenplastret af. Dette opløser også noget af limen.

Sørg for, at øjenplastret er stort nok. Hvis øjenplastret er for lille, kommer det for tæt på det sensitive område tættest på øjet.

Brug en øjenklap i stof som alternativ eller supplement til øjenplastret.
Hvis irritationen fortsætter, skal du kontakte din læge.