Fragt 39 kr.
Fragtfrit ved køb over 400 kr.

no sv fi

×
 x 

Tom kurv
Indkøbskurv
Tom kurv

borns-syn

 

Hvad kan dit barn se?



Det lille barn skal lære at se. Først når det er 6 år gammelt, er synet færdigudviklet.


(Kilde: Værn om Synet, vos.dk) 



Det er en langstrakt og kompliceret proces, når det lille barn skal lære at se. Hans hjerne skal nemlig først lære at få alle synsindtryk fra højre og venstre øje til at arbejde rigtigt sammen. Det kræver, at begge øjne fungerer godt og bevæger sig sammen i et nøjagtigt mønster. Hvis noget går galt i den følsomme proces fra 0-6 år, så er det med at reagere hurtigt, så dit barn kan få et godt syn igen.

Langsynet eller nærsynet?


Det er normalt, at børn helt op til teenagealderen er langsynede. Sådan fødes vi, og det aftager med tiden, så vi gerne skulle lande i midten. Men sådan er det ikke for alle børn. I det normale øje danner lysstrålerne nemlig et skarpt billede midt på nethinden. Hvis dit barn er meget langsynet, samler øjet i stedet lyset bag nethinden, og han kan ikke se ting tæt på helt skarpt. Omvendt samler øjet lyset foran nethinden, hvis dit barn er nærsynet, og han kan ikke stille skarpt på ting, der er langt væk. Hvis dit barn er langsynet, men ikke har gener som skelen, så er det ikke sikkert, at han behøver briller. Men den beslutning skal du lade øjenlægen tage.


Kilder: vos.dk og netdoktor.dk

 


Skeler dit barn?

Normalt følges vores øjne ad, så de begge ser i samme retning. Men ca. 5 procent af alle børn skeler, så det ene øje ser i én retning, og det andet i en anden retning. Hvert øje styres af 6 små muskler, og alle 12 øjenmuskler arbejder normalt hurtigt og præcist sammen. Hvis dit barn skeler, er der forstyrrelser i musklernes samarbejde, og det skal tjekkes hos en øjenlæge. 

Det kan dog være svært at blive sikker på, om dit barn skeler. Nogle børn har f.eks. en bred næseryg, og så forsvinder øjnene let ind og gemmer sig bag online næseryggen, så det ser ud som om, de skeler. Det lille spædbarn har heller ikke styr på sine øjne, og de kan derfor flagre rundt helt frem til 8 måneders alderen. Men det er vigtigt at opdage og behandle skelen så tidligt som muligt, fordi det kan ødelægge udviklingen af dit barns normale syn. 



HUSK…
… børneundersøgelserne hos din egen læge, som også følger dit barns udvikling af synet, ved:


5 uger


5 måneder


12 måneder


2 år

3 år


4 år


5 år